Hvem - hvad - hvornår?
Tilbud til alle 60+ i Skive Kommune torsdag 31. oktober 12.30-17.45
i Kulturcenter Skive
Velkommen til det gode seniorliv
Ældresagen og Seniorrådet i Skive Kommune er gået sammen med KulturCenter Skive om at arrangere denne messe med opbakning fra Skive Byråds Byråds Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalg, fra Skive Byråds Seniorudvalg og fra Skive Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning.
I alt 75 foreninger, virksomheder og Skive Kommune præsenterer en række tilbud til de 15.000 seniorer i Skive Kommune.
Det sker med støtte fra Spar Vest Fonden, Skive Kommune, Spar Nord Fonden og Sparekassen Balling. (Se mere her)
Derfor kan vi også byde på gratis underholdning, gratis buskørsel til og fra messen og gratis kaffe og kage.
Vi glæder os til at se dig!.
Tilbud om fællesskaber
75 foreninger og virksomheder med tilbud om aktiviteter og fællesskaber indenfor social-, kultur- og fritidsområdet, der er særligt relevante for aldersgruppen 60+, præsenterer deres tilbud til denne aldersgruppe på Seniormessen 2024 i KulturCenter Skive.
Her vil du som besøgende også kunne høre spændende oplæg og deltage debat om emnerne i otte forskellige workshops om lokale fællesskaber.
Se mere om dette under programmet.
Underholdning: 2xBro og teater
Vi forventer rift om de 1.200 pladser i Kulturcenter Skives koncertsal når far og søn, Anders og Bent Bro fra Thyborøn går på scenen med deres fælles show. De er hver for sig kendt fra henholdsvis TV Midt-Vest og fra gruppen Tørfisk.
Det handler om Thyborøn, om fiskeri og familieforhold, når Anders & Bent Bro går på scenen sammen med klaver og guitar. Tilsat vestjysk groftsaltet humor og med smilet og humoren som drivkraft, tager de to Bro'er dig i løbet af 45 minutter med på en musikalsk sejltur.
I løbet af dagen kan du også møde Teatergruppen The BodyGuards med en forestilling, hvor det improvisatoriske element er fremtrædende. De fire skuespillere griber øjeblikke og situationer, og udnytter de fysiske rammer med et vanvittigt sjovt teater.